Vigtige Informationer
Ambient Lounge har gjort bløde pakker populære igen...

Vigtige informationer om leje af sækkestole

Vores stærke lounge sækkestole er ideelle til udlejning, da de er produceret i ekstremt stærke gummiforstærkede nylonstoffer. På grund af de stærke materialer kan stolene lejes ud væsentligt flere gange end andre tilsvarende stole. Netop dette er en af de største årsager til, at vi kan holde priserne så langt nede som vi kan. Det giver vel nærmest sig selv, at jo flere gange sækkestol bliver lejet ud, jo mindre kan vi tillade os at tage for det.

Selv om stolene er stærke, er det naturligvis vigtigt at du stadig passer på dem når du lejer dem. Almindelig skidt, og spildte væsker kommer som regel meget nemt af, men vi kan naturligvis ikke garantere for decideret grov misbrug. Generelt forventer vi at stolene altid kommer tilbage på samme vis som de bliver udleveret.

Levering og afhentning

Vores lejepriser er baseret på leje af stolene alene, og inkluderer ikke transporten til og fra lejestedet. Som udgangspunkt står du selv for at arrangere transporten, men vi vil også meget gerne være behjælpelige med at arrangere denne del for jer. Faktisk ender det i mere end 90% af tilfældene med at vi står for denne del for vores kunder, da det er væsentligt nemmere for dig som kunde på denne måde. Du får samtidig også fordelen af vores lave priser hos vores fragtfirmaer og du slipper for at tegne transportforsikringer og lignende, da ansvaret for produkterne først overdrages dig, når sækkestolene står på din adresse. Arrangerer du selv fragten, er ansvaret dit fra vores lager, og indtil sækkestolene er leveret tilbage igen.

Pakning og emballering

Stolene leveres altid i en god eksportemballering – som regel pakket på paller. Det er vigtigt at du gemmer denne emballering indtil de lejede artikler skal returneres. Du skal altid emballere produkterne på samme måde som de blev modtaget.